Indholdsfortegnelse
2. Peters verden – rammefortælling
3. Didaktiske overvejelser inspireret af Erik Lunds kundskabsmodel og relationsmodellen
5. Begrebskundskab: mål for undervisningsforløbet
1. Introduktion
I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther brød med den katolske kirke ved at formulere sine 95 teser. Da Martin Luther og protestantismen er relevant i historieundervisningen, har vi udviklet et undervisningsmateriale om renæssancen og reformationen i Nordeuropa.
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i kanonpunktet reformationen. Vores håb er, at andre lærere med materialet vil opleve, at emnet bliver lettere tilgængeligt, og at opgaverne vil aktivere og motivere eleverne i arbejdet med reformationen. Derudover ønsker vi at lave et eksemplarisk forløb, som kan være med til at åbne elevernes øjne for årsagssammenhænge.
Vi har en ambition om, at historie skal være et spændende fag, som eleverne kan bruge i deres forståelse af nutiden og deres eget liv, så de ikke møder fremtiden og verden med angst og fordomme. De skal få en forståelse for, at de både er med til at skabe historien og også selv er skabt af historien.
Undervisningsforløbet er bygget op over en rammefortælling, der handler om den nutidige 12-årige dreng Peter, som bor i Danmark. På den måde vil mellemtrinselever kunne relatere til sin egen verden gennem en jævnaldrende dreng. Peter kan rejse i tid ved hjælp af en tidsmaskine.
Grundtanken er, at Peter har spurgt sine forældre: hvorfor er jeg protestant? Da de ikke helt har kunnet forklare det, har Peter sat sig ind i en tidsmaskine og er rejst tilbage til middelalderen og renæssancen for at få nogle svar.
2. Peters verden – rammefortælling
Rammefortællingen bliver læst op for eleverne inden de starter tidsrejsen.
Familien
Peter er 12 år og går i 6. klasse. Han bor på landet i en lille landsby med sin familie. Familien består af far Lars, som er 39 år og mor Birgitte, som er 37 år. Far arbejder som sælger for en stor dansk fødevarevirksomhed og mor er lægesekretær hos en læge i den nærmeste storby. Peter har også en lillesøster, som hedder Lisa. Hun er 9 år gammel og går i 3. klasse. Familien bor på et nedlagt husmandssted, hvor de igennem de sidste 10 år har renoveret huset.
Husmandsstedet er fra 1920’erne. Oprindeligt boede der en husmand, som udover at have dyr og et lille stykke jord også ernærede sig som skomager. Huset var et dødsbo, da Peters familie overtog det. Det havde stået tomt i en årrække. Huset hedder Reunion og ligger midt i byen.
Venner og skole:
I Peters klasse er der 20 elever. 11 drenge og 9 piger. Peter snakker med de fleste, for han er nysgerrig på de andre børns liv. Han kan især godt lide at snakke med Celina, for hun er god til at fortælle. Celina er flyttet til Danmark fra Frankrig, fordi hendes far skulle arbejde for en stor international virksomhed, som har en afdeling i den nærmeste store by. Celina er katolik, hun er tosproget, fordi far er fransk og mor er dansk.
Peters bedste ven er Lukas, som bor i nabobyen alene med sin mor, når mor ikke har en kæreste.
I klassen går også et par tvillinger, som hedder Omar og Fatya. Familien kommer fra Irak. Forældrene er flygtet til Danmark i 90’erne, så tvillingerne er født i Danmark. Peter er jævnligt sammen med Omar, fordi Omar også interesserer sig for rollespil. I Omars hjem kan man se og dufte, at de har andre kulturelle traditioner end Peter, og Peter kan godt lide at være hjemme hos Omar.
Bedsteforældre
Peters farmor og farfar bor 10 km fra Peter og hans familie. Farmor hedder Bente, er 65 år og er lige gået på pension. Farfar hedder Ib, er 67 år og har gået hjemme et par år.
Peters mormor og morfar bor i samme by som Peter. De hedder Poul og Anne og er hhv. 65 og 60 år gammel. Peters mormor har stadigvæk sin mor – altså Peters oldemor. Hun hedder Marie og er 85 år gammel.
Interesser
Peter går til rollespil. Han kan rigtig godt lide at bruge sin fantasi og leve sig ind i andre verdner. Gennem rollespil møder han forskellige historiske scenarier, som gør ham nysgerrig på historie. Det er også gennem rollespil, at Peter møder den ældre og mystiske mand Oskar Hareskov, som han holder meget af at spille rollespil sammen med. Oskar Hareskov fortæller altid mange spændende anekdoter fra sit lange liv. Han har bl.a. sejlet på de syv verdenshave og har mange flotte tatoveringer på armene og overkroppen. Oskar Hareskov bor i samme by som Peter. Oskars hus minder lidt om en hule. Græsset er langt, roserne bliver aldrig klippet og æbletræerne er gamle og krogede. Man ved aldrig, hvad der ligger rundt omkring på Oskars grund. Han er noget af en tingfinder. Oskar har kun et øje. Peter er især interesseret i den mystiske maskine, som Oskar har stående under en presenning ude i garagen ved siden af en gammel Saab 96 fra 60’erne.
Peter går også til fodbold i den lokale fodboldklub. Her går de fleste af drengene fra hans klasse. Peter er forsvarsspiller og spiller mest af alt, fordi det er hyggeligt, men det er også svært at stille hold, hvis ikke alle i klassen spiller.
Udseende og væremåde
Peter har helt lyst hår, som om sommeren er næsten hvidt. Peter har blå øjne. Han er 150 cm høj. Han har smilehuller og glimt i øjet. Han har en god humoristisk sans. Peter er meget nysgerrig. Det har han altid været. Han er især nysgerrig på, hvor han kommer fra. Hvad der er gået forud for ham og hans tid. Han tænker meget over, hvorfor hans liv er blevet, som det er. Han stiller mange spørgsmål til familien, som de har svært ved at svare på. Han stiller derfor mange spørgsmål til Oskar, som har en stor viden og mange spændende bøger stående. Peter bruger også Internettet til at finde viden om verden.
Beskrivelse af landsbyen
Landsbyen hedder Lille Ballestrup. Der bor ca. 400 mennesker i landsbyen. Den ligger ca. 10 km fra en større by og ca. 5 km fra vandet. Der er en landsbykirke, som er fra 1200-tallet. I kirken var der oprindeligt mange kalkmalerier, som de seneste år er blevet afdækket efter at have været kalket over siden 1500-tallet. Der er også en nedlagt brugsforening. Det er ca. 15 år siden, at den blev nedlagt. I dag bruges den til opbevaring af loppeeffekter for den lokale borgerforening. Engang var der også en skole, men den er lukket, og i dag er huset et borgerhus, der bruges som forsamlingshus til fællesspisning og udlejning. Den lokale mekaniker er den eneste erhvervsdrivende i byen udover landmændene.
Midt i byen er rejst en sten i 1788 for Stavnsbåndets ophævelse, og man kan også se, at gårdene er flyttet ud på det tidspunkt. I 1888 blev der plantet et egetræ på samme sted. Det er i dag et stort træ.
I udkanten af byen er der plantet en masse egetræer i 1807, som i dag er en lille skov. Træerne blev plantet for at skaffe egetræ til den danske flåde, da man mistede en masse træskibe i Slaget på Reden.
3. Didaktiske overvejelser inspireret af Erik Lunds kundskabsmodel og relationsmodellen
4. Nøglespørgsmålet
Hvorfor er Peter protestant?
5. Begrebskundskab: mål for undervisningsforløbet
Målene for undervisningsforløbet er, at eleverne kan forklare, hvorfor historiske begivenheder kan have mange årsager og at grunden til, at begivenheder sker, ikke kun kan ses i lyset af en enkelt hændelse, men kan være påvirket af flere begivenheder. Det kan være svært at skille årsagerne ad og kategorisere nogle årsager som mere vigtige end andre. Årsager er ofte nært forbundet med hinanden. Årsager kommer ikke på en række, som følge af tidligere årsager. Årsagsbegrebet er langt mere komplekst. Arbejdet med årsager til undervisningsforløbet skal fungere som eksemplarisk for erfaring med årsagsbegrebet.
Kompetencemål: Kronologi og sammenhæng
- ”Eleven kan sammenligne væsentlige træk fra historiske perioder.”
Færdigheds- og vidensmål 6. klasse: Historiekanon
- Færdighedsmål: ”eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.”
- Vidensmål: ”eleven har viden om kanonpunkter.”
Læringsmål:
- ”Eleven kan gøre rede for årsager til renæssancens og reformationens opståen.”
- ”Eleven kan diskutere, hvilken betydning renæssancen og reformationen har for fortiden, nutiden og fremtiden og dermed styrke deres historiske bevidsthed.”
Forløbets nøgle- og indholdsbegreber:
- Nøglebegreber: årsag-virkning, historisk bevidsthed, kilder. Nøglebegreber er metabegreber, som danner grundlag for historiske spørgsmål og argumentation[1]. De går på tværs af tid og sted.
- Indholdsbegreber: se indholdsbegreber på hjemmesiden. Indholdsbegreber knytter sig til det faglige stof og er knyttet til tid og sted[2].
6. Metodekundskab: hvordan?
Læringsstrategi
Udgangspunktet for dette undervisningsforløb er at arbejde med årsager på baggrund af TT-strategier[3].
TT-strategier lægger bl.a. vægt på, at ”historiefaget ikke bare skal formidle færdig viden. Eleven må væk fra en forståelse af historie som en færdig viden nedskrevet i en historiebog frem til en forståelse af historie som et resultat af historikerens arbejde. Lund er med andre ord konstruktivist. Eleverne skal lære, hvordan historisk viden bliver til. Det gør de ikke ved at høre om det, men ved selv at praktisere det[4]”.
Arbejdet med strategierne foregår i en social kontekst, hvor eleverne sammen deltager i processen[5]. Gennem elevens aktive deltagelse, bliver eleven selv opmærksom på egen læring.
Overordnet kan TT-strategierne være med til at øve eleverne i at danne og bruge begreber til at orientere sig i verden og til at skabe orden med. I arbejdet med disse læringsstrategier står både nøglebegrebet og indholdsbegreber fra Lunds kundskabsmodel meget centralt. Arbejdet med nøglebegrebet årsag øver eleven i at ordne, sortere og klassificere viden fra et givet materiale med et centralt fagligt indhold[6].
Læreren stiller nøglespørgsmålet og udvælger tekstmaterialet ud fra princippet om lidt at læse, meget at tænke[7]. Selve styringen af det efterfølgende gruppearbejde med årsagskortene er struktureret ved hjælp af obligatoriske spørgsmål, som eleverne skal arbejde med. Endelig er den opfølgende samtale på klassen central, idet læreren her forsøger at få eleverne til at sætte ord på, hvordan de har tænkt, da de arbejdede med opgaverne[8].
TT-strategierne kan være med til at styrke elevernes historiebevidsthed som iflg. Vagn Oluf Nielsen[9] også er vigtig for sammenhængsforståelsen. Når eleverne arbejder med årsager(fortidsfortolkning), kan det være med til at øge forståelsen af det samfund, som de selv er en del af i dag(nutidsforståelse) og måske skabe en forventning for deres fremtid i samme samfund(fremtidsforventning).
Presentisme
I den fiktive del hvor Peter møder fortiden, kan der opstå nogle situationer, som det kan være vanskeligt at finde historisk belæg for, det er vi bevidste om, men vi har valgt denne tilgang for at det rent praktisk kan lade sig gøre, at nutiden møder fortiden, men også for at gøre eleverne nysgerrige på historien og det videre arbejde.
Peter er en nutidig dreng med nutidige tanker, der møder fortidens personer og vilkår. Han kan ikke fjerne sine nutidige tanker i fx mødet med Paven. Peter er jo barn af en anden tid. Børn var ikke så fremtrædende som Peter er og ville derfor aldrig få kontakt til Paven, men det er her vi tager os den fiktive ”frihed” for at få materialet til at hænge sammen.
Årsagskort
I hjemmesidens venstre menu finder man historiske personer/emner fra middelalderen/renæssancen. Eleverne skal arbejde med disse historiske nedslag, som har haft betydning for udviklingen frem mod et protestantisk Nordeuropa. Hver gang en person eller et emne er gennemarbejdet åbnes et eller flere årsagskort. Når alle nedslag er gennemarbejdet har eleven 20 årsagskort, som kan arrangeres på forskellige vis.
Arbejdet med årsagskortene er ud fra tanken om: ”lidt at læse, meget at tænke”[10]. Årsagskortene sorteres og prioriteres ud fra forskellige kriterier, hvorved eleverne tvinges ud i reflektioner, hvor der er ikke nogen forkerte, men ofte kvalitativt forskellige svar. Det opmuntrer derved eleverne til at bruge det, de allerede kan. Argumentationen spiller en stor rolle.
Sorterings- og prioriteringskriterier kunne være:
- Sorter årsagskortene i kronologisk rækkefølge.
- Diskuter og udvælg de 5 vigtigste årsager til reformationen.
- Prioritér de 5 vigtigste årsager til reformationen.
- Del årsagskortene op i kategorier efter politisk, økonomisk, social- og kulturhistorie.
Forslagene er ikke udtømmende og det er op til den enkelte at finde på flere.
Differentiering: Da der ikke er en færdig løsning til, hvordan årsagskortene skal lægges i prioriteringsopgaverne, kan alle elever deltage med deres bidrag.
Årsagskortene dækker de 4 historiske synsvinkler: politisk, økonomisk, social- og kulturhistorie.
Politisk historie handler om magt. Den er tit person- og begivenhedsstyret og udgår oftest fra toppen af samfundet og magthavernes ideer.
Økonomisk historie handler om, hvordan man har produceret, fordelt og forbrugt.
Socialhistorie er historien om almindelige menneskers hverdagsliv, organisering mv. Socialhistorie handler om menneskers vilkår. Vilkår kunne være: arbejdsforhold, børnedødelighed, boligforhold, uddannelse, sundhed mv.
Kulturhistorie handler om det som mennesket tænker, føler og mener. Her er vi inde i mennesket, og man interesserer sig for, hvordan mennesker har oplevet og fortolket verden, og hvorfor de så og oplevede verden sådan, som de gjorde.
Nedenstående spørgsmål kan stilles til årsagskortene, når eleverne skal arbejde med dem. Spørgsmålene kan også bruges til andre former for materiale, hvor man ønsker at finde de 4 historiske synsvinkler.
Hvem havde magten og hvordan var samfundet opbygget? – Politisk historie.
Hvad producerede og forbrugte man? Hvordan var hverdag og arbejde? – Økonomisk historie.
Hvordan boede man? Hvad spiste man? Hvordan var moden? – Socialhistorie.
Hvad troede man på? Hvilke værdier var vigtige i samfundet? – Kulturhistorie
Sådan kan du arbejde med hjemmesiden
Omdrejningspunktet er nøglespørgsmålet: ”hvorfor er Peter protestant?” Dette er det overordnede spørgsmål. Alle undersiderne er bygget op, så de leder eleven hen mod årsagerne til, at Peter er protestant. Derfor kan man efter hver lektion lave en opsamling på klassen, hvor man spørger ind til, hvilke årsager eleverne har arbejdet med i lektionen. Disse årsager leder hen mod besvarelsen af det overordnede spørgsmål.
Hver gang man er færdig med at arbejde med en af undersiderne, ”åbner” man et eller flere årsagskort. Disse kort giver tilsammen et indblik i den mangfoldighed af årsager, der kan være til, at Peter er protestant. Når eleverne går i gang med at arbejde med årsagskortene, er et af målene, at de skal opleve, at spørgsmålet kan besvares på flere forskellige måder afhængig af, hvad man lægger vægt på.
Sådan er hver side bygget op
Når eleverne har sat sig ind i Peters univers, er de klar til at arbejde med de enkelte personer/emner. Eleverne kan arbejde med personerne/emnerne i vilkårlig rækkefølge.
Siden starter med en introducerende tekst. Eleverne kan ved hjælp af faktaboksen få viden om personen/emnet. Der ligger også en lydfil med Peters møde med personen/emnet. Dette giver mulighed for at indleve sig i universet og Peters rejse tilbage i tiden.
Til hver person/emne er der en række arbejdsspørgsmål, som man skal arbejde med på baggrund af de tilhørende kilder.
Efter kildearbejdet kommer der et kontrafaktisk spørgsmål. Kontrafaktisk arbejde giver alle elever på hvert deres niveau mulighed for at bruge fantasien og bidrage med sin egen hvad-nu-hvis-historie.
For at ”åbne” årsagskortene skal eleverne svare på quizspørgsmålet, hvor man kan finde svaret i det, som man netop har været igennem. Spørgsmålene er forholdsvis enkle, så alle har mulighed for at svare og komme videre til årsagskortene.
Organisering: Vi anbefaler, at man arbejder parvis eller i 3-mandsgrupper med alle opgaver på hjemmesiden.
Inspiration
På hjemmesiden i øverste bjælke kan man finde yderligere inspiration, som kan bruges som baggrundsmateriale til læreren og/eller ekstramateriale til undervisningen. Det kræver dog, at man didaktiserer dette først.
Sociale medier
Til hjemmesiden petersverden.dk er også knyttet en facebookside: ”Peters verden”
7. Udsagnskundskab: hvad?
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i europæiske forhold primært centreret omkring Tyskland og Norditalien.
Vi har udvalgt vores personer/emner velvidende, at der er andre i historien, som har haft indflydelse på reformationens opståen. Grunden til, at vi har bundet årsagerne op på udvalgte personer, er for at gøre svært tilgængeligt stof nemmere at gå til. Endvidere har vi valgt personerne/emnet, fordi de er eksemplariske, for de årsager vi gerne vil belyse og de repræsenterer de fire historiske synsvinkler.
Følgende personer/emner repræsenterer:
Politisk historie: Frederik den Vise, Pave Leo X ,Christoffer Columbus.
Økonomisk historie: Johann Gutenberg, Giovanni Rucellai.
Socialhistorie: Pesten
Kulturhistorie: Nikolaus Kopernikus, Martin Luther, Leonardo Da Vinci, Picco Della Mirandola.
Grunden til at vi ikke har en person til at belyse emnet ”pesten” er fordi, der ikke har været kildemateriale tilgængeligt, da der ikke er særlig mange levnedsbeskrivelser af almindelige mennesker på den tid.
8. Tegn på læring
”Eleven kan gøre rede for årsager til renæssancens og reformationens opståen.”
- Eleven beskriver mindst 5 årsager til renæssancen og reformations opståen.
- Eleven forklarer mindst 5 årsager til renæssancen og reformationens opståen.
- Eleven sammenligner mindst 5 årsager til renæssancen og reformationens opståen.
”Eleven kan diskutere, hvilken betydning renæssancen og reformationen har for fortiden, nutiden og fremtiden og dermed styrke deres historiske bevidsthed.”
- Eleven beskriver, hvordan årsager til renæssance og reformation har indflydelse på deres nutidige liv
- Eleven forklarer, hvordan årsager til renæssancen og reformationen har indflydelse på deres nutidige liv
- Eleven sammenligner årsager til renæssancen og reformationen og vurderer deres vigtighed i forhold til elevens eget liv.
9. Evaluering:
Eleverne kan skrive et brev til Peter, hvor de forklarer ham, hvorfor han er protestant. Brevet skal indeholde forklaring til mindst 5 af årsagerne til, at Peter er protestant.
Som alternativ kan de lave en film med samme indhold og evt. uploade den til Peters Facebookside efter aftale med forældre og skole.
Derudover kan eleverne udfylde et smiley-skema, som efter forløbet kan give læreren et overblik over: ”det ved jeg ikke noget om”, ”det ved jeg lidt om” og ”det ved jeg”. Smiley-skemaet tager udgangpunkt i ”tegn på læring”.
Evalueringsmateriale: se øverste bjælke på hjemmesiden.
10. Litteraturliste
Clausen, Flemming, ”Skabt til at skabe – renæssancens kultur i Europa”. Aschehoug, 1990
Danielsen, Kim Beck og Sanne Stemann Knudsen, ”Renæssancen, da mennesket kom i centrum”. Systime, 2005
Grubb, Ulrik et al, ”Fra antikken til europæisk ekspansion”. Gyldendal, 2016
Grubb, Ulrik, ”Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gyldendal, 2008
Kjeldstadli, Knut, “Fortiden er ikke, hvad den har været”. RUC, 1999
Lafferty, Peter, ”Leonardo da Vinci”. Bogfabrikken, 1992
Mølgaard, Arne. ”Historiedidaktik i England, USA og Norge”.
Larsen, Rune Engelbrth, ”Renæssancen og humanismens rødder”. Aarhus Universitetsforlag, 2006
Lindhart, Jan, “Mellem djævel og Gud”. Martin Luther. Gads Forlag, 1991
Lund, Erik , ”Historiedidaktikk – en håndbok for studenter og lærere”. Universitetsforlaget, 2011
Nielsen, Vagn Oluf: Faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng”. I: historieskabte og historieskabende – 7 historiedidaktiske essays. Henning Brinckman (red.) OP-forlaget. 1996.
Poulsen, Jens Aage et al, ”Historie 4-6”. Gyldendal, 2013
Romei, Francesca, ”Leonardo da Vinci”. Flachs, 1995
Hjemmesider
Denstoredanske.dk
Dr.dk/undervisning
Politiken.dk
Kristelig-dagblad.dk
Kristendom.dk
Religion.dk
Ris og Ros
Man er meget velkommen til at kontakte os med ris og ros i en besked på Peters facebookside eller på Peterruneportus@gmail.com
Tak til:
Oplæsere:
Anders Søndergaard
Anders Carlsson
Bjarne Isager
Christian Ahlefeldt-Laurvig
Christian Bjerre
Henrik Rud Christensen
Henrik Marxen
Knud Erik Christensen
Knud Erik Nogel
Marianne Just Petersen
Sarah Møller Christensen
Urich Klostergaard
Tegner: Alen Domazet
Webdesign: DesignStudio.dk
Noter
[1] ”Historiedidaktikk”, s. 19. Erik Lund
[2] ”Historiedidaktikk”, s. 19. Erik Lund
[3] TT-strategi = Teacher Thinking læringsstategi. ”Historiedidaktikk”, s. 68. Erik Lund
[4] Arne Mølgaard; ”Historiedidaktik i England, USA og Norge”
[5] Lund,s 68
[6] Lund, s. 68
[7] Lund, s. 69
[8] Lund, s. 68
[9] ”Faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng”, s. 112. Vagn Oluf Nielsen
[10] ”Historiedidaktik”, s 70. Erik Lund