Klik på et ord, for at få forklaringen læst højt.

Adel: Ordet betyder ”fornem slægt”. Landets øverste og fornemste familier.

Aflad: Betyder ”eftergive” eller ”lade være”. Brugt i den katolske kirke som fritagelse for straf for begåede synder (se ”synd”).

Afladsbrev: Et brev man kunne købe af kirken, som gav tilgivelse for de forkerte handlinger, man havde gjort mod Gud. Når man købte det, kunne man afkorte sin tid i skærsilden (se ”skærsilden”).

Bandlyst: Udelukke fra den katolske kirke som straf.

Biskop: Betyder tilsynsmand. Præst, som er overhoved for en samling af præster.

Borgerskab: Gruppe af velstående borgere i samfundet med retten til at drive handel og håndværk. Veluddannede og velstillede borgere over bønderne men under kirken og adelen.

Filosofi: Kommer fra græsk og betyder ”kærlighed til viden”. Videnskaben om spørgsmål til tilværelsen og dét, der undrer mennesker. Kendetegnende for et filosofisk spørgsmål er, at det har flere svar.

Fredløs: Udstødt af samfundet. Har ingen rettighed.

Frelse: Ordet betyder ”som har en fri hals” og skal forstås som, at man ikke bærer en ring om halsen, som en slave gør. I kristendommen er frelse, at man reddes fra sine forkerte handlinger mod Gud (frelses fra synden).

Fyrste: Kommer fra tysk. Et statsoverhoved især i en mindre stat fx fyrsten af Monaco eller Liechtenstein.

Gejstlig: Ordet er fra tysk og betyder ”åndelig”. Dét, som har med det kirkelige og åndelige liv at gøre.

Kardinal: En katolsk præst, som er placeret højt i den katolske kirkes magthieraki.

Katolik: Ordet kommer fra græsk og betyder ”almindelig”. En katolik er kristen. Inden reformationen var de fleste kristne katolikker.

Kristen: Person som tror på Jesus og tilhører en kristen kirke. Kristus kommer fra græsk og betyder ”den salvede”. Det er en person, som Gud har ophøjet til sit sendebud. Forbindelsen mellem Gud og mennesket på jorden.

Kætter: En person, der er modstander af den almindelig anerkendte religion.

Middelalder: Er den periode, der ligger mellem antikken og renæssancen. Ordet blev opfundet af folk i renæssancen, for at give den ”mellemtid”, der var mellem antikken og renæssancen et navn.

Nådesgave: En gave fra Gud.

Pave: Kommer fra latin og betyder ”fader”. Den katolske kirkes overhoved. Vælges af kardinalerne (se ”kardinal”). Pavestol er et navn for pavens embede (embede = stilling).

Pest: Meget farlig og smitsom sygdom.

Protestant: Kristen tilhænger af den lutherske kirke modsat katolsk. Luther protesterede mod den katolske kirkes opfattelse af, hvordan man som kristen skulle vise sin tro.

Reformationen: Ordet kommer fra latin og betyder ”forandring”. Ordet beskriver den periode i historien, hvor der skete store religiøse forandringer i den kristne kirke. Ordet knytter sig ofte til Martin Luther og de 95 teser, han slog op på kirkedøren i Wittenberg i 1517.

Relikvier: Betyder ”rester”. Religiøse genstande, som har tilhørt hellige personer. Relikvier kunne være knogler fra afdøde mennesker, et stykke tøj eller redskaber mm. Beskytter mod ulykker og kan gøre mirakler. Bruges kun i forbindelse med kristendom i den katolske kirke.

Renæssance: Ordet kommer fra latin og betyder ”genfødsel eller genoplivelse”. Man ville gerne genoplive de tanker, mennesker havde haft i Rom og Grækenland i antikken – en periode, som lå før middelalderen. Renæssancefolk så middelalderen som en mørk tid præget af nedtur og religiøs magt. De ville gerne genskabe antikkens storhed.

Skærsilden: Ild, som de døde sjæle renses i inden de kommer i himlen. Jo flere synder (se ”aflad) man havde gjort jo længere tid var man i skærsilden.

Synd: Forkerte handlinger mod Gud.

Teologi: Læren om Gud og kristendommens indhold.

Tese: Kommer fra græsk og betyder ”det at stille” (spørgsmål). Videnskabelig påstand. Noget man antager, og som kan diskuteres.

Tilgivelse: Betyder at man ikke længere er vred på den eller dem, som har gjort én vred. I kristendommen kædes frelse og tilgivelse tæt sammen (se ”frelse”).

Verdensbillede: Opfattelse af universets opbygning. I middelalderen mente man, at jorden var universets centrum. I renæssancen fandt man ud af, at solen var centrum, og at jorden derfor også drejede rundt om solen.

Verdslig: Fælles nordisk ord. Dét, som har med det almindelige menneskeliv på jorden at gøre, modsat gejstlig (se ”gejstlig”).

Åbenbaring: Drømmesyn.