Giovanni Rucellai
I middelalderen, som kom før renæssancen, byttede man sig til ting. Man handlede ikke på den måde som vi kender det i dag. Den måde at handle på spirede først frem i starten af det 11. århundrede især i de norditalienske byer. Her handlede købmænd med mange forskellige varer og tjente penge, som de investerede i andre og nye handler. Købmændene og andre handlende blev rigere og rigere. På den måde voksede en gruppe af borgere frem, som fik mere og mere magt, fordi de havde mange penge. Tidligere var det kirken og adelen, som primært havde siddet på magten, men nu mistede de magt til de pengestærke handlende. En af disse handlende var den velhavende tekstilhandler Giovanni Rucellai fra Firenze.
Hør Peters møde med Giovanni Rucellai
OPGAVER
Kilde 1
Uddrag fra kilden ”Den Guddommelige Nåde” skrevet af Giovanni Rucellai. ”Den guddommelige nåde” kan ses som Giovanni Rucellais måde at nedskrive sine erindringer. I kilden fortæller Giovanni om alle de ting som Gud har gjort muligt for ham, så Giovanni har kunnet have det rige liv, som han mener, at han har haft. Han takker ham bl.a. for at være født som menneske og ikke dyr. Han takker ham for at være født som kristen og være født i Firenze. Han takker Gud for et godt helbred. Vi kommer ind i kilden, hvor Giovanni skriver om Guds betydning for handlen.
”Og endnu mere takker jeg Ham for det store held, han har tilskikket mig i mine handelsforetagener, så de få midler, der var givet mig i arv, er vokset og mangedoblet, og i dag befinder jeg mig i stor rigdom og med et godt rygte, stor anseelse og tillid. Og ikke blot har Herren tilskikket mig den nådegave at kunne tjene penge men også den nådegave at kunne bruge dem rigtigt, og det er ikke en mindre dyd. Og jeg tror, at det har bragt mig større ære at have givet pengene godt ud end at have tjent dem, og det har også givet mig større tilfredsstillelse i sindet.”
Hør kilden
Giovanni Rucellai